Motion kan reducere risikoen for, at du udvikler en hjertesygdom som blodprop og hjerteflimren.
Mht. motion er det vigtigt at få pulsen op gerne et par gange om dagen, for at få positiv effekt af træningen. Mht. hjerteflimmer eller atrieflimren som sygdommen også kaldes, er både de, der er meget lidt aktive og de der er allermest aktive som har en øget risiko for hjerteflimmer. Moderat motion er godt mht. hjerteflimren. Fysisk aktivitet medfører mindre risiko for at få hjerteflimmer
Motion har positive effekter på ens helbred og i rigtigt mange tilfælde ligeledes i forbindelse med hjertesygdom. Større studier har vist, at motion og træning i mange tilfælde reducere forekomsten af hjertesygdomme. Dette både mht. hjertesygdom og åreforkalkning i resten af kroppen. Ligeledes er moderat motion også godt for personer med hjerteflimmer/atrieflimmer. Motion hjælper på kolesterolniveau, blodtryk og ikke mindst insulinfølsomhed. Vi ved også at motion reducerer overvægt, som er en stor risikofaktor ved flere typer af hjertesygdomme og som i mange tilfælde formindsker prognosen for helbredelse efter en operation.
Hvilken typer motion er godt for hjertet
Ifølge flere undersøgelser bør man generelt motionere i minimum 30 minutter med en intensitet, hvor det bliver vanskeligere at snakke sammen eller som virkeligt giver sved på panden. Nyere forskning tyder endvidere på, at træning i kortere tid men med højere intensitet også er godt for kredsløb og hjerte.
Idéer til træning:
Udholdenhedstræning gerne op til ¾ af ens max. kapacitet. Dette passer med motion med en intensitet, hvor man lige nøjagtigt kan holde en samtale kørende og hvor man typisk får en del sved på ens pande J
Brug også intervaltræning, hvor man i korte intervaller sætter intensitet af træningen godt op. Styrketræning er også godt, for eksempel store muskelgrupper som ben, arme, mave, med ti gentagelser tre-fire gange per muskelgruppe. Også husk den gode almindelige fysiske aktivitet min. 30 min. om dagen, f.eks. hurtig-gang i rask tempo eller cykling f.eks. 10 km – eller anden form for motion anbefales.
Hjerteflimren/atrieflimren og omfanget af motion
Mht. hjerteflimren er det ligeledes vigtigt med motion og man kan med fordel følge ovenstående anbefalinger. Motion kombineret med kostvaner kan endvidere være med til at sænke vægten hvilket kan have stor betydning for hvorvidt en ablation (operation mod atrieflimren) virker på hjerteflimren. Overvægtige har således betydeligt lavere chancer for at en ablation virker efter hensigten og fjerner din hjerteflimren.